Bevidst provokation af Jyllands-Posten

Det muslimske samfund blev udfordret og provokeret af Jyllands-Posten til at overreagere

 

Siden morgenavisen Jyllands-Posten bragte en række tegninger af profeten Muhammed, har det affødt en strøm af læserbreve til avisen, vrede stemmer fra talerstolene ved fredagsbønnen i moskeer og konkrete trusler på livet, endda så meget at det rige Jyllands-Posten nu tager sig et vagtfirma for at beskytte sine medarbejdere. Bombetrusler er blevet hverdagen for JP, som endda har udvirket en nærmest verdensomspændende protest mod Danmark. JP er blevet gøgeungen i den ”dejlige rede”. Og det var nok ikke lige det, de havde tænkt sig skulle blive slutningen på deres bevidste aktion mod danske muslimer.

Overreaktion
Hvilken overreaktion, fra begge parter.
I Indvandrerrådgivningen undrer vi os over, at det muslimske samfund stadig ikke er i stand til at se, hvad det er, der egentlig foregår - nemlig at de udfordres og provokeres af avisen til at overreagere.
Morgenavisen Jyllands-Posten handler på påstande om, at danske kunstnere ikke tør vække muslimernes vrede - selvfølgelig ved at avisen selv provokerer. Profeten Muhammed karikeres; araber-angst og indvandrer-stereotypier parres med holdninger til terror og bomber.
Satire er der nok af, og endda - set med danske øjne - også humor. Men de muslimske samfunds kraftige reaktion er forståelig. For de mennesker der baserer deres tro på Koranen, er der tale om en helt unødvendig og uprovokeret gøren nar af deres profet.
Men det helt springende punkt er, at reaktionerne i de muslimske kredse er totalt forudsigelig. Der skete netop det, Jyllands-Postens ledelse ønskede. Mange muslimer har afsløret i den påfølgende debat, at de kan provokeres til at sige eller gøre ting, der vil falde mange danskere for brystet - som for eksempel at true bladfolk eller kunstnere på livet. På den måde lader muslimerne sig udnytte og lokke på barrikaderne af en avis, der efterhånden er blevet talerør for et xenofobisk, højredrejet Danmark.

Latterliggørelse
Der er sikkert mange danskere - og især vel nok blandt Morgenavisen Jyllands-Postens abonnenter - som tager afstand fra islam og Koranen. Det må være deres sag. Men denne overflødige latterliggørelse af trosfundamentet for godt en milliard mennesker er et brud på den høje etiske og moralske standard, en avis af Morgenavisen Jyllands-Postens størrelse skal leve op til, hvis den ikke vil fremstå som vindbøjtlerisk, uanstændig og utroværdig.
Det er så meget desto mere uhyrligt, fordi formålet med latterliggørelsen af Koranens profet alene er at lokke en befolkningsgruppe til at hænge sig selv ud. En provokation der foregår i ytringsfrihedens og demokratiets (hellige) navn, men som i virkeligheden drejer sig om noget helt andet.
Jyllands-Posten bruger ytringsfriheden og demokratiet som undskyldning for at se, hvor hårdt citronen kan presses, hvilket blot er med til at ophede en i forvejen glødende debat og optil et kommune og amtsvalg. Og for at skabe en yderligere marginalisering af muslimske indvandrere i samfundet.
Ytringsfriheden er et instrument, der skal sikre borgerne mod magthavernes kræfter. Men med denne kampagne har Jyllands-Posten udnyttet sin position som landets største avis og indledt et togt, som i alle henseender er magtforvridende. Og som intet har med demokrati og ytringsfrihed at gøre, som Jyllands-Posten er så flittigt til at fremture med.
Den drejer sig udelukkende om, at Jyllands-Postens provokerer for provokationens skyld og dermed skaber større splid mellem muslimerne og det øvrige danske samfund.

Det der måske kan blive læren for Jyllandsposten er, selvom de i årevis har forsøgt sig med at politisere (og med held), at journalistik er et og politik noget andet. At JP skal holde sig til journalistik og lade borgerne om demokrati og politik.

Leif Randeris

kontorleder